Toggle navigation
Blomsterbinding_header

Blomsterbinding, buketter og dekorationer

10-06-2024
Blomsterbinding, buketter og dekorationer
Sandmosevej 486 9460 Brovst
15 dage Daghold
11-11-2024
Blomsterbinding, buketter og dekorationer
Sandmosevej 486 9460 Brovst
15 dage Daghold

Kursusinformation

Lær at binde smukke buketter og opsætning af flotte dekorationer

På vores 15-dages kursus lærer du grundlæggende blomsterbinderi og praktisk binderi inden for buket og dekoration.
Vi arbejder med snitblomster, behandling, holdbarhed og botaniske navne, samt binderiteori, grundlæggende teknik og kompositionslære.
  • Vi bruger det, der findes i naturen
  • Vi laver bundne opgaver og ordrer
  • Vi laver frie opgaver.
Blomsterbinding_header_(1)

Majbrit byder velkommen i binderiet på Sandmoseskolen

Majbrit Rasmussen, AMU Nordjyllands nye faglærer i blomsterbinding er begejstret for farver. For blomsterbinding, begravelsesbinderi, grandækning og udsigten til at skulle undervise andre i det hele.

”Blomsterbinding er bare dejligt. Det er sjovt, inspirerende, og alle kan lære det til husbehov. Man behøver ikke have stor boglig viden for at blive smadderdygtig. Og når først det ligger i hænderne, kan man tænke på alt mulig andet, mens man binder”, pointerer Majbrit.

Majbrit er uddannet blomsterdekoratør og har arbejdet i blomsterfaget i mange år. Samtidig kommer hun fra en stilling som graver og har lige så stor passion for gran, som for blomster.
” Det er fedt, at der er så mange måder at lægge gran på, så det ikke bliver trivielt.
 
Sin begejstring og viden glæder Majbrit sig til at give videre som underviser. Hun er nemlig også uddannet folkeskolelærer og kan li’ at undervise.

"Jeg håber at vi ses i binderiet på Sandmoseskolen". :-)
Majbrit


Majbrit_Sorensen_blomsterbinding_AMU_Nordjylland_(1)
Info om fag
45228 - Blomsterbinding, buketter og dekorationer

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer inden for væksthus- samt blomster- og havecenterområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan behandle snitblomster og binde buketter af disse ved hjælp af værktøj og hjælpemidler under samtidig hensyntagen til farveprincipper og formålet med buketten.

Deltageren kan producere dekorationer ved hjælp af forskellige typer af snitblomster, værktøj og hjælpemidler efter forskellige kompostionsregler.

Deltageren kan foretage de nødvendige beregningskalkuler for de producerede buketter og dekorationer.

Fagnummer: 45228 Blomsterbinding, buketter og dekorationer Varighed 15 dage AMU-pris: DKK 3.120,00 Uden for målgruppe: DKK 11.734,00